Verdens værste ven? 26-årig mand forsøger at slippe for anholdelse med denne utrolige forklaring

Nils Würtzenfeld

360 uger siden

|

18/08/2017
112
Foto: Polfoto/Jens Panduro
Foto: Polfoto/Jens Panduro
Da en ung aarhusianer blev taget i butikstyveri, havde han en kreativ udvej klar.

Dagens topnyheder

En 26-årig mand fra Aarhus skylder nok sin kammerat en forklaring samt en undskyldning af de store.

Det står klart, efter at førstnævnte torsdag middag blev taget i forsøg på butikstyveri i SuperBrugsen på Vesterbro Torv i Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Forinden havde den 26-årige mand besluttet sig for at tjene lidt penge til sit hashforbrug ved at stjæle en kasse sodavand og efterfølgende indkassere panten.

Derfor gik han klokken 11.58 ind i SuperBrugsen, tog en kasse med dåsesodavand og forsøgte at snige den ud af butikken.

Det lykkedes dog ikke, da han blev taget på fersk gerning af en vagt.

Men da den 26-årige blev bedt om at identificere sig, fik vagten mistanke om, at manden ikke opgav det rette cpr-nummer.

Han ringede derfor til politiet for at melde tyveriet og spørge til mandens identitet.

Og ganske rigtigt – det viste sig, at den 26-årige havde oplyst sin gode vens navn og cpr-nummer i stedet for sit eget.

Han forklarede efterfølgende, at hans ven i forvejen havde nogle pletter på sin straffeattest, og at det derfor nok ikke gjorde den store forskel med en mere.

Denne forklaring købte politiet dog ikke, og den 26-årige blev derfor anholdt og sigtet for tyveri og for opgive falsk navn.

Læs også: Politiet anholder mand for at sove på bænk: Så går det op for dem, hvad han er efterlyst for