Voldsom kvæleleg løb løbsk: Skoleelev hastet til sygehuset

Skrevet af Mathias Busekist

27/10/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En skoleelev blev fredag kørt på sygehuset efter en 'voldsom leg' med to andre drenge.

Dagens topnyheder

Ulkebøl Skole i Sønderborg blev fredag ramt af en sand katastrofe, da en "leg" mellem en håndfuld skoleelever førte til, at en dreng blev kvalt.

Pressemeddelelsen, som Syd- og Sønderjyllands Politi har udsendt, bekræfter, at den voldsomme leg stak helt, helt af.

Faktisk stak legen så meget af, at eleven måtte hastes til sygehuset, efter at være blevet kvalt af to jævnaldrende drenge, hvilket førte til et ildebefindende, skriver Ekstra Bladet.

De to jævnaldrende drenge, som kort forinden havde kvalt deres kammerat, havde selv omgående tilkaldt en lærer, da de indså, at drengen var kommet til skade.

På sygehuset fik man heldigvis overleveret nyheden om, at der "kun" var tale om "lettere skader".

Syd- og Sønderjyllands Politi har indledt en efterforskning af hændelsen. Umiddelbart har der været tale om voldsom leg, der førte til, at drengen kom til skade.

Parallelt med en endelig kortlægning af hændelsesforløbet vil politiet i næste uge besøge skolen med fokus på forebyggende tiltag.

Nyheden kommer ikke længe efter en anden chokerende hændelse, hvor en elev fra Lindehøjskolen i Herlev under en udflugt til Naturcenter Kildegården, faldt over et mistænkeligt syn.

Ved nærmere eftersyn kunne eleven konstatere, at en voksen hellere måtte tage et kig på posens indhold.

Og efter at have undersøgt indholdet af posen, kunne læreren bekræfte et skræmmende fund.

I den lå nemlig en pistol.