Voldsom ulykke på motorvej: To personer kvæstet

Presse-fotos.dk

Politiet beretter om en voldsom ulykke på den nordjyske motorvej E39.

Der er sket en voldsom ulykke på E39-motorvejen i nordgående retning mellem afkørsel 3 og 2 omkring Hjørring i Nordjylland.

Nordjyllands Politi beretter om ulykken på Twitter, og den har været så voldsom, at de har været nødsaget til at spærre motorvejen helt af.

Presse-fotos.dk

Ulykken er ifølge politiet sket ved, at en varebil er kørt op bag i to personbiler. Det har resulteret i, at to personer er kommet alvorligt til skade.

“Der er sket et større færdselsuheld på motorvejen i nordgående retning mellem afkørsel 3 og afkørsel 2 på motorvejen ved Hjørring. En Lastbil har påkørt 2 personbiler bagfra. 2 personer er kommet til skade og politi og brandvæsen arbejder på stedet,” lyder det i tweetet fra Nordjyllands Politi, der dog efterfølgende har rettet, at det var en varebil og ikke en lastbil.

“Motorvejen er helt spærret og vi arbejder på at få den farbar igen hurtigst muligt. Vi kan ikke give en tidshorisont på dette endnu. Bilister opfordres til at køre af ved afkørsel 3, Hjørring Centrum,” lyder det fra politiet.

Ifølge Vejdirektoratet skal folk ikke forvente at kunne køre på motorvejsstrækningen før klokken 16.00

Presse-fotos.dk

 

Læs også

Hun brugte 500.000 kroner på fastfood: 9 måneder senere er hun ikke til at kende

 

 

 

Dagens Gossip