Voldsomt og blodigt: 7 kraniebrud, 2 hjerneblødninger og 49 sting

Skrevet af Sarah S

21/09/2020
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Søndag aften måtte vidner ile til, for at få stoppet et ualmindeligt voldsomt overfald på åben gade.

Dagens topnyheder

Søndag aften omkring klokken 20, på hjørnet af Tagensvej og Refnæsgade på Nørrebro i københavn, skete der et uhyggeligt og ikke mindst blodigt overfald. Det skriver B.T.

Vidner så pludselig en mand, stå og slå løs på en kvinde, som lå på jorden - angiveligt med noget som lignede en isøkse. De begyndte at råbe til gerningsmanden og det fik ham til at stoppe sit forehavende, så han lagde våbnet i en mulepose og forsvandt fra stedet. 

Det har formentlig reddet kvindens liv, at vidnerne fik stoppet overfaldet. Ifølge en retsmediciner har hun været i livsfare - og det var heller ikke småskader, som kvinden pådrog sig under overfaldet. 

Intet mindre end 7 kraniebrud, to hjerneblødninger og 49 sting i baghovedet kostede mødet med gerningsmanden hende. Kvinden blev bragt til hospitalet, med mindst ni behandlingskrævende hovedtraumer - heriblandt de ovenstående skader. 

Kendte hinanden

Det viser sig at de to kendte hinanden. Politiet rettede hurtigt sin mistanke mod en mand i området - faktisk kvindens overbo. Han har på det seneste op til flere gange, kontaktet både forsvarskommandoen, sin læge og politiet, hvor han har klaget over at hans kvindelige underbo sendte lydbølger op i hans lejlighed - og samtidig fortalt at han hørte stemmer i sit hoved.

Ifølge familiemedlemmer til kvinden, så har hun flere gange oplevet at manden har banket på hendes dør - endda en gang så hårdt, at der gik hul i døren.

I hans lejlighed fandt politiet blandt andet bukser med mørke plamager, som godt kunne være blod, en fornyligt rengjort isøkse - som stadig havde vanddråber på sig og en mulepose, samt servietter i entreen med pletter som kunne ligne blod.

Han sigtes nu for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Manden nægter sig skyldig og ønsker ikke at udtale sig i retten.

Han er nu blevet varetægtsfængslet for foreløbig 24 dage, som dommeren har besluttet skal være i surrogat på en lukket psykiatrisk afdeling, når der var en ledig plads.