Tømreren fik sig en oplevelse for livet, da en hval foto-bombede hans selfie i vandkanten.
Lige nu læser andre
Tømreren Will Rosner er blevet verdenskendt på grund af et billede, han har taget på en 18-måneders rundrejse og lagt på Instagram.
Den 24-årige fyr befinder sig lige nu på den afsidesliggende ø Tonga ud for Australiens østkyst, hvor han er så heldig at være ude at dykke.
På en af turene ville han tage en selfie af sig selv i dykkermaske, men baggrunden blev prydet af noget lidt andet end en blå bølge:
En 15 meter lang pukkehval valgte i samme sekund at springe op fra dybet og dermed udgøre en temmelig sjældent set baggrund på billedet.
Efterfølgende har Will Rosner skrevet om sin oplevelse, hvor han fredeligt kunne svømme rundt med seks hvaler i over seks timer.
Den ene af dem havde en lille unge med, men på intet tidspunkt virkede hverken dyr eller Will bange af sig.

Sidstnævnte fik endda mulighed for at ride på halen af et af de store dyr:

– Den stirrede mig lige ind i øjnene, før den rørte mig med halen og løftede mig ud af vandet, skriver han.

Billederne af oplevelsen taler sit tydelige sprog; det var helt fantastisk, fortæller den omrejsende.

