Forside Udland Helt gakkelak: Lakridspiber sættes nu i den forbudte afdeling med...

Helt gakkelak: Lakridspiber sættes nu i den forbudte afdeling med tobak og alkohol

Numseoperation baller

De berømte og berygtede piber bliver nu opbevaret i afdelingen, hvor kun folk over 18 år må handle.

Lige nu læser andre

Hyldevis af cigaretter, snustobak og nu også lakridspiber står side om side i taxfree-butikken i Norges største lufthavn ” Gardermoen” i hovedstaden Oslo.

En dansker ville umiddelbart studse over, hvad i al verden lakridspiberne laver i dét selskab, men i Norge er piberne at betegne som et tobaksprodukt, der derfor skal stå i den “forbudte afdeling”, hvor kun folk over 18 år må handle. Det skriver Aftonposten.

Vil du købe en lakridspibe, skal du have id med dig – og det sker faktisk ofte, at butikkerne afviser at sælge slikket til skuffede kunder under den påduttede aldersgrænse. 

– I Norge er lakridspiberne betragtet som en tobaksvare på grund af deres form. Tobaksvarer skal placeres i eget, afskærmet lokale, fordi myndighederne ikke ønsker, at disse varer skal eksponeres direkte foran et publikum. Derfor bliver lakridspiberne sat bag lås og slå med tobakken, siger Taxfree-chefen Häkon Fjeld-Hansen fra Travel Retail Norway.

Læs også

For få år siden vidste mange knapt nok, hvad en lakridspibe var, men på grund af den megen medieomtale de seneste år og et forbud mod at sælge piberne i normale butikker (og dermed ikke toldfri butikker), har piben fået en anden lyd og butikkerne oplevet et boom i salget.

Det hjælper dog ikke på, at børn og unge under 18 må se langt efter den lille lakridsstang med det velkendte pink krymmel i enden, med mindre mor, far eller en anden voksen køber lakridspiberne til dem.

Hvad siger du; er det helt sort at rykke lakridserne ind i voksenafdelingen, eller giver det mening?

Læs flere nyheder om sundhed her.

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: