Forside 112 Politiets hunde finder lig i vandet: Ung mand fundet død...

Politiets hunde finder lig i vandet: Ung mand fundet død ved bro

Billede

Fyns Politi formoder, at der er tale om den forsvundne Rasmus Qvist.

Liget af en ung mand blev tirsdag formiddag klokken 11.07 fundet i Svendborgsund knap to kilometer vest for Svendborgsundbroen.

Fyns Politi formoder, at der er tale om den 22-årige Rasmus Qvist, som blev efterlyst i de danske medier mandag den 14. november.

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Det var Fyns Politis hundepatruljer, der fandt den unge mand, da de var ude at søge i området omkring Svendborgsundbroen. 

Den foreløbige undersøgelse tyder på, at han har begået selvmord.

Rasmus Qvist forlod Teglbakke i Stenstrup på Fyn omkring klokken 22 søndag aften.

Pårørende er blevet underrettet om politiets fund.

Ads by MGDK