Forside Indland Familie advarer: Sådan prøvede skruppelløs svindler at franarre 97-årig kvinde...

Familie advarer: Sådan prøvede skruppelløs svindler at franarre 97-årig kvinde tusindvis af kroner

Billede

– Det er modbydeligt, at nogen kan finde på sådan noget, siger sønnen til den 97-årige kvinde fra Fyn. Nu advarer han andre om den udspekulerede form for svindel.

Lige nu læser andre

En 97-årig kvinde fra Langeskov på Fyn modtog torsdag aften et telefonopkald fra et ?falsk medlem af familien.

I den anden ende af røret lød en stemme fra en mand, som udgav sig for at være kvindens barnebarn.

– Hun hører ikke så godt, men får dog det indtryk, at det er hendes barnebarn, altså min søn. Han fortæller, at han har haft en vandskade, at han har talt med mig, og at jeg har fortalt, at hun skulle ligge inde med en hulens masse penge til at få skaden repareret, siger Jørn Hansen til Fyens.dk.

Han advarer nu andre om den udspekulerede form for svindel.

Læs også

Sønnen til den 97-årige fynbo forklarer til avisen, at han til dagligt bor i Skive.

Han ringede i går aftes til sin søn i Randers, og her lød meldingen, at huset ikke var blevet ramt af vandskade.

Barnebarnet havde heller ikke lige haft ringet til sin farmor.

Jørn Hansen forklarer til Fyens.dk, at det ikke lykkedes svindleren at fuppe sig til penge hos den 98-årige kvinde.

– Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor det lige var hende, de ringede til. Det alarmerende er, hvorfra de har min søns navn. Måske har min mor nævnt det i løbet af samtalen, men det er da modbydeligt, at nogen kan finde på sådan noget, siger han til avisen.

På Dagens.dk har vi tidligere skrevet om svindlerne og deres familiære forsøg på at narre sig til penge fra ældre mennesker ved at udgive sig for børnebørn.

En 75-årig kvinde fra Søstrup ved Holbæk er også blevet ringet op af et af de falske børnebørn.

Hun fik fortalt den samme løgn; at ‘barnebarnet’ var interesseret i at låne tusindvis af kroner til at få fikset en akut vandskade.

Kvinden fattede mistanke og fik kontakt til sin søn, der kunne afkræfte, at der var sket nogen vandskade, og at barnebarnet skulle have ringet som anført.

Samme aften var en 92-årig kvinde fra Holbæk ude for en lignende oplevelse, da hun blev ringet op på lignende måde, hvor en mand havde talt om en akut vandskade, og at det var penge, som kvindens barnebarn skulle bruge.

Efterfølgende kom en mand og hentede pengene, som han sagde, at han ville give videre til barnebarnet.

Manden havde sagt, at hun ikke måtte fortælle om hændelsen til hendes søn.

Politiet advarer kraftigt mod, at man udleverer penge under lignende omstændigheder.

Læs også

Ads by MGDK