Forside Viralt 2-årige Sophia blev irettesat, da hun valgte en mørk dukke:...

2-årige Sophia blev irettesat, da hun valgte en mørk dukke: Hendes svar gjorde ekspedienten stille

2-årige Sophia blev irettesat, da hun valgte en mørk dukke: Hendes svar gjorde ekspedienten stille

Da en ekspedient blandede sig i en lille piges legetøjsvalg, fik hun et både uventet og genialt svar.

Lige nu læser andre

En amerikansk mor satte sig sidste fredag til tasterne og skrev en opdatering på Facebook for at hylde sin lille datter Sophia.

Det hele begyndte, da den lille pige havde lært at sidde på potte, forklarer Brandi Benner:

– Nick og jeg havde fortalt Sophia, at hun, efter at havde siddet på potte i en måned, måtte udvælge en speciel præmie.

Læs også

Foto: Brandi Benner/Facebook

Foto: Brandi Benner/Facebook

I butikken valgte den lille pige med det samme en ny dukke i potte-gave, og sammen bevægende familien sig mod kassen.

Her oplevede forældrene dog noget ubehageligt, da ekspedienten bag kassen fik øje på Sophia og hendes nye dukke, som var mørk.

– Mens vi var ved at betale, spurgte ekspedienten Sophia, om hun skulle til en fødselsdagsfest. Vi kiggede på hende med et undrende blik. Så pegede hun på dukken og spurgte, om Sophia havde valgt den til en ven.

– Sophia vidste ikke, hvad hun mente, så jeg fortalte ekspedienten, at det var en præmie til Sophia, fordi hun nu var pottetrænet, forklarer Brandi Benner.

Det fik ekspedienten til at kigge på Sophia og spørge, om hun nu også var sikker på, at det var den dukke, hun ville have.

Sophia svarede ’ja tak’, hvortil ekspedienten blev ved og sagde:

– Men hun ligner dig jo ikke! Vi har mange andre dukker, der ligner dig mere.

Brandi Benner blev med det samme vred over ekspedientens upassende spørgsmål, men før moderen kunne nå at sige noget, åbnede lille Sophia munden og svarede:

Foto: Brandi Benner/Facebook

Foto: Brandi Benner/Facebook

– Jo hun gør. Hun er læge, ligesom jeg er læge. Jeg er en køn pige, og hun er en køn pige. Kan du se hendes pæne hår? Og hendes stetoskop? 

Det fik ekspedienten til at holde mund, hvorefter familien forlod butikken.

Efterfølgende har moderen tænkt meget over episoden, og hvor flot hendes datter håndterede det.

– Denne oplevelse bekræfter bare min overbevisning om, at ingen er født med en tro på, at hudfarve spiller en rolle. Hudfarve kommer i forskellige variationer ligesom hår og øjne, og hver en slags er smukt, skriver Brandi Benner afslutningsvis i det virale opslag:

Læs også

Ads by MGDK