Et dansk SAS-fly på vej mod København måtte i dag nødlande i Canada. Alle 196 passagerer er nu i sikkerhed.
Lige nu læser andre
Et dansk SAS-fly på vej mod København måtte i dag nødlande i en canadisk lufthavn, da trykket i flyets kabine pludselig faldt.
Flyet fløj fra Chicago med kurs mod København, da fejlen i flyet opstod, hvilket fik kaptajnen til at foretage en nødvendig sikkerhedslanding, skriver TV2.dk.
– Det er en normal del af sikkerhedsproceduren, når der sker et trykfald i kabinen, siger Tonje Sund, der er vagthavende presseansvarlige hos SAS, der forklarer at alle 196 passagerer om bord på flyet er uskadte efter hændelsen.
Læs også
Passagerne er nu blevet installeret på hoteller i nærheden af Goose Bay Airport i det østlige Canada, imens flyet efterses for fejl.
SAS oplyser, at flyets iltmasker ikke blev aktiveret, da trykket ikke faldt til et faretruende niveau.
Flyselskabet forventer nu, at flyet i stedet kan lette søndag ved midnat dansk tid, så passagerene kan være i København mandag morgen.