En midaldrende bilist kom galt afsted tirsdag eftermiddag, efter han var ved at køre ind i en mandlig fodgænger.
Lige nu læser andre
En køretur endte med at tage en dramatisk drejning, da en 54-årig mand fra lokalområdet tirsdag eftermiddag kom kørende ad Gaabensevej i Nykøbing.
Klokken var omkring 16.15, da en en mand pludselig trådte ud på vejen foran bilen, mens den var ud for et bageri.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.
Læs også
Heldigvis nåede den 54-årige at standse bilen, så han ikke kørte ind i fodgængeren. Men hændelsen fik fodgængeren til at reagere med stor vrede:
– Til gengæld råbte han efter den 54-årige, og da han rullede vinduet ned i førersiden af bilen, slog fodgængeren den 54-årige i ansigtet, skriver politiet i rapporten.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har offentliggjort en beskrivelse af fodgængeren i håb om, at de kan finde frem til den vrede mand.
Han beskrives som:
– Udenlandsk mand.
– Cirka 40 år gammel.
– 180 – 185 centimeter høj.
– Mørkt, krøllet, kort hår.
– Klædt i grå hue, blå trøje, grå shorts.
– Usoigneret med lange skægstubbe.
– Havde en pose med og virkede påvirket.
– Talte dansk med lidt københavnsk dialekt.
– Havde meget dårlige tænder.
Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på 114.
Frømand kørte på motorvejen ved Skærup, da han opdagede en person – nu bliver han hyldet af politiet