En hund var faldet i en dyb brønd og kæmpede for sit liv mod druknedøden. Så søsatte lokale dyreværnsfolk en heltemodig redningsaktion.
Lige nu læser andre
Der var kun vand og mørke, og med kløerne kunne den arme hund akkurat holde fast i brøndens glatte sider. Men det var et spørgsmål om tid, før kræfterne slap op, og den måtte overgive sig.
Heldigvis havde de lokale i Indien opdaget hunden, der var faldet i brønden, hvorefter at de havde tilkaldt dyreværnsfolk fra Animal Aid Unlimited.
Det er usikkert, hvor længe hunden havde været nede i brønden, men på videoen kan man tydeligt se, hvordan dyret ryster, mens den kæmper for ikke at drukne.
Da dyreværnsfolkene så den stakkels hund, der desperat forsøgte at holde sig fast til de spejlglatte stenoverflader i brønden, besluttede de at iværksætte en besværlig redningsaktion, som de har delt med resten af verden på Youtube.
Læs også
Med en kraftig klatresele og styrthjelm besluttede én af dyreværnsfolkene at lade sig sænke ned i den 21 meter dybe brønd.


I videoen, der er blevet offentliggjort i sidste uge, kan man tydeligt se, hvordan hunden nærmer sig og vil op i mandens arme, da han er nede ved vandoverfladen.



Ved siden af manden er der blevet sænket et blåt net ned og med et fast greb tager manden fat i hunden og lægger den stakkels våde og kolde hund ind i nettet, så kollegaerne ovenover kan hejse hunden op til overfladen igen.
Da hunden først er kommet op, tager dyreværnfolkene hunden med på klinikken, hvor de kan konstatere, at hunden er kold og har fået blodige rifter og sår på poterne, fordi den har kæmpet for at holde fast i klippevæggen.
Hunden bliver derefter sat i pleje og har siden fået det meget bedre igen.

Den heltemodige redning af hunden er blevet delt på Youtube, hvor videoen er blevet set mere end 2,3 millioner gange, og på Facebook har hundens historie også rørt tusinder.
Du kan se hele redningsaktionen herunder.