Forside 112 Bombetrussel i Rema 1000 – butikken er evakueret

Bombetrussel i Rema 1000 – butikken er evakueret

Billede

En Rema 1000 i Herning er mandag eftermiddag blevet evakueret på grund af en bombetrussel.

Det drejer sig om Rema 1000 butikken på H.P. Hansens Vej i Herning. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

Supermarkedet er blevet evakueret og politiet har afspærret bygningen og den tilhørende parkeringsplads. 

Politiet beder folk holde sig uden for afspærringen. 

Bombetruslen blev meldt på telefon via 112 kort før klokken 16.

Midt- og Vestjyllands Politi ønsker på nuværende tidspunkt ikke at oplyse yderligere om sagen.

Læs også: 37-årig mand fundet død på mark

Ads by MGDK