En 19-årig kvinde valgte at gøre opmærksom på sin fars arbejde og hans skøre hobby, da hun for nylig gik på Twitter med en særligt julebøn.
Lige nu læser andre
Der er formentlig ikke mange 19-årige, hvis ønskesedler ikke består af ønsker til dem selv. Sådan forholder det sig dog ikke for amerikanske Jill Young.
For nylig gik den 19-årige kvinde fra Texas gik nemlig på Twitter med et både bemærkelsesværdigt og rørende juleønske, som i højere grad var en gave til hendes far end til sig selv. Det skriver Viralthread.com.
Hendes far, Bill Young, er nemlig sælger og flyver ofte verden rundt som en del af sit job. I den forbindelse har faderen fået sig en særpræget hobby.
Bill Young, der på Instagram går under navnet ‘myhotelcarpet’, har nemlig fået for vane af dele billeder af gulvtæpper fra de mange hoteller, som han overnatter på verden over.
Læs også
Denne skøre hobby er med tiden blevet til noget af en mønstret og farvestrålende collage på Instagram, hvor faderen dog tidligere kun havde 125 følgere.
Og det var netop dette, som Jill Young ønskede at lave om på op til jul.
Derfor gik datteren 25. november på Twitter og skrev følgende:
– Alt hvad jeg ønsker mig til jul er, at min fars hoteltæppe-Instagram skal gå viralt. Vær sød at hjælp mig med at det sker.
Der skulle dog ikke gå længe, før den unge kvindes bønner blev hørt – ikke af julemanden, men af Twitter, der hurtigt besluttede at opfylde datterens juleønske.
Derfor spredte rygterne om Bill Young og hans Instagram-konto sig som en steppebrand, og i skrivende stund har den helt almindelige salgsmand intet mindre end 596.000 følgere på det sociale medie.
– Min far har nu over 15.000 følgere på Instagram. Tak for at opfylde min juledrøm. Dette er vanvittigt, skrev Jill Young i et nyt tweet, længe før antallet af følgere havde nærmet sig 600.000.
I et efterfølgende interview med BuzzFeed har Jill Young forklaret, at hun ‘altid har elsket sin fars instagram-konto, da den bare er meget ærlig’, men at det samtidig altid har undret hende, at han ikke gjorde mere ud af at få flere følgere.
Dette har datteren nu rådet bod på med Twitters hjælp. Næste skridt for far og datter er i øvrigt et af de store amerikanske talkshows. Det afslører Jill Young i et nyt tweet, hvori hun skriver:
– Dette er utroligt. Hvis I får min far med i @TheEllenShow (Ellen Degeneres talkshow red.), så får jeg ham til at lave en dramatisk poetry slam om hoteltæpper sammen med mig.

