Østjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere en ældre mand, som tirsdag blev fundet død på gaden i Grenaa.
Lige nu læser andre
Opdatering klokken 16.30: Den afdøde mand er blevet identificeret af en pårørende, som så efterlysningen på Facebook og genkendte ham. Dagens.dk har valgt at slette billedet af manden, da han nu er blevet identificeret.
Tirsdag den 19. december klokken 01.20 blev en ældre mand fundet død på fortovet på Strandgade i Grenaa.
Det har ikke været muligt at finde ID på manden, eller på anden vis at identificere ham.
Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Læs også
Derfor vil politiet meget gerne i kontakt med personer, som kan hjælpe med at identificere den ældre mand.
I håb om at offentligheden kan hjælpe med dette, har Østjyllands Politi valgt at offentliggøre et billede af den afdøde.
Der er ifølge Østjyllands Politi intet, som tyder på, at manden har begået noget kriminelt i forbindelse med dødsfaldet.
Manden beskrives som:
– Dansk.
– 50 – 60 år gammel.
– 175 – 180 centimeter høj.
– Almindelig af bygning.
– Lyst/rødligt hår.
– Stort rødligt/gråt fuldskæg.
– Fremstod usoigneret.
– Klædt i blå træningstrøje, sort jakke med orange for, grå underbukser, grålige jeans og blå kondisko.
Hvis du genkender manden eller har andre oplysninger i sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi på 114.
Bil pløjer gennem folkemængde i Australien: ‘Folk flyver rundt i luften’