En ældre mand fra nordsjælland blev en hel del rigere i lørdags, da han vandt Millionærgarantien efter Lottotrækningen. Den heldige vinder er ikke i tvivl om, hvad pengene skal bruges på.
Lige nu læser andre
En nordsjællandsk mand i 70’erne kan kalde sig den heldige vinder af en million skattefrie kroner, da han vandt Millionærgarantien efter lørdagens Lottotrækning.
De mange penge giver helt nye muligheder for den ældre mand og hans kone.
Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
Læs også
– Vi har aldrig haft specielt mange penge. Så de falder da på et tørt sted. Og så lige her før jul. Det kunne ikke være bedre, lyder det fra den heldige vinder.
En af parrets nye muligheder med gevinsten handler om en af deres døtre, som bor i USA med sine fire børn, hvoraf det ene også har fået barn for nylig.
– Min datter tog afsted som Au Pair for over tyve år siden, og det var meget hårdt at aflevere hende dengang. Endnu hårdere var det jo så, at hun blev derovre, fordi hun fik en amerikansk mand”. Og selv om vi holder kontakt med hende og vores børnebørn på Skype og så videre, så er det jo noget andet at se dem i virkeligheden. Og så har vi jo også fået et oldebarn, som vi aldrig har set. Det kan vi gøre noget ved nu, lyder det fra den heldige vinder.
Den nybagte millionær og hans kone har derfor planer om at invitere deres anden datter og hendes børn med til USA til sommer. Fremadrettet vil de i det hele taget besøge datteren oftere, nu hvor de har økonomisk mulighed for det.
– Og nu har vi jo også råd til at leje en bil, så vi kan komme lidt rundt. Det er jo fantastisk, lyder det.
Vinderen vil desuden give sine døtre nogle penge i julegave. Resten af beløbet skal investeres:
– Vi har altid været meget fornuftige, og pengene skal jo ikke bare klattes væk. Så jeg tænker, at vi måske skal købe nogle aktier. Vi skal forhåbentlig leve længe endnu, så vi kan ligeså godt få pengene til at strække sig så langt som muligt.
Sjællænder vandt en million i Lotto: Pludselig blev han meget dårlig