En forfærdelig trend er ved at spredes i England.
Lige nu læser andre
Samtlige 40 børn, der var vidne til et overfald, filmede med deres telefoner, i stedet for at handle heroisk.
Pigen, som ses i filmen, er kun 13 år. Forinden var hun blevet trukket så hårdt i håret, at hun faldt til jorden, hvor hun efterfølgende lå hjælpeløs, mens andre børn sparkede hende.
Ikke nok med det, så kan man ifølge Sky News høre flere børn huje og håne offeret i videoen.
Læs også
Desværre er overfaldet ikke en enkeltstående hændelse. Sågar er en uhyggelig trend ved at udvikle sig i England – derfor slår offerets værge alarm.
“Et barn kommer til at miste livet på grund af denne galskab. Det sker over hele landet,” siger Billy, som er værge til den 13-årige pige, det gik ud over i Rochdale, til Sky News.
Børnene havde umiddelbart ikke til hensigt at skade hende, da det i stedet handler om at “få videoer i hus”, som efterfølgende kan deles mellem eleverne i Snapchat- og Messenger-grupper.
Men skadet blev hun.
Hun har bekræftet over for mediet, at hun fik omfattende skader, fordi ingen hjalp til, imens hun blev overfaldet.
“Jeg fik et blåt øje. Mit hoved gjorde ondt, hver eneste gang, jeg talte. Jeg kunne ikke grine på grund af smerten i mit hoved. Jeg kunne ikke bevæge min nakke. Min ryg var øm. Jeg har et ar på mit knæ, som åbnede sig,” siger hun ifølge Sky News.
Ifølge den nationale mobbe-hjælpelinje i Storbritannien er der tale om et ‘eskalerende problem’, og eksperter kalder det overfor Sky News en ‘kvalmende’, ‘sygelig’ og ‘omsiggribende’ trend, at børn overfalder jævnaldrende ved skoler med henblik på at filme det og dele videoerne på sociale medier
Pigen har Sky News valgt at anonymisere for at beskytte hende mod yderligere spot og hån på sociale medier.
Politiet er ved at undersøge sagen i samarbejde med skolen.