Det er ganske simpelt, men det gør en verden til forskel.
Lige nu læser andre
Det er de færreste, der ikke er havnet i den situation, hvor man pludselig står med overskydende brød, der risikerer at gå til spilde.
Men i stedet for at lægge vejen forbi skraldespanden, så bør du i stedet ty til fryseren.
Og det falder på et tørt sted, i en tid, hvor verden unægteligt kæmper med et hav af madspildsproblemer.
Men selvom det lyder ganske let at fryse sit overskydende brød ned, så bør du nok alligevel spidse øre. Du skal nemlig sikre, at brødet forbliver friskt og velsmagende.
Det første skridt er at sikre, at brødet er godt “indpakket”. Hvis brødet ikke er blevet åbnet, kan man blot lægge hele indpakningen i fryseren. Hvis posen allerede er åbnet, skal man pakke brødet ind i husholdningsfilm og derefter lægge det tilbage i brødposen, inden man lægger det i fryseren.
Dette trin sikrer, at brødet forbliver friskt uden dannelse af iskrystaller. Det er også vigtigt at komme brødet i fryseren så hurtigt som muligt. Jo længere man venter med at fryse det ned, jo mindre velsmagende vil det være, når man tager det ud igen.
Og på trods af, at det teknisk set er muligt at opbevare brødet i fryseren i flere måneder, er det ikke nødvendigvis anbefalelsesværdigt. Efter flere måneders frysning ændrer brødet smag og konsistens. Det kan blive klæbrigt og mangle den dejlige smag.
Men det er ikke den eneste måde, hvorpå brødet kan miste smag.
Det er nemlig værd at bemærke, at når du skal optøge brødet, så er der to fremgangsmåder.
Og den ene metode indebærer at forvarme ovnen til 180 grader og derefter sætte det frosne brød ind i ovnen i 10-15 minutter. Efterfølgende lader man brødet køle af i cirka 30 minutter, før man nyder det.
Den anden metode er at lade brødet ligge på et skærebræt i køkkenet og lade det tø op ved stuetemperatur. Det er vigtigt at lade brødet forblive i sin emballage under optøningen for at undgå udtørring.
Ved at følge disse enkle trin kan man sikre, at frossent brød forbliver friskt og velsmagende. Så næste gang du står med overskydende brød, skal du ikke tøve med at fryse det ned og nyde det senere uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du bør dog være opmærksom på, at du aldrig bør fryse brød, der allerede har været frosset eller optøet.