Forside Nyheder DMI melder ud: Regn og torden på vej

DMI melder ud: Regn og torden på vej

DMI melder ud: Regn og torden på vej
Foto: Shutterstock

Det bliver ikke en weekend, som vi kommer til at tænke tilbage på.

Lige nu læser andre

DMI har udsendt en vejrprognose for denne weekend, og det ser ud til, at vi kan forvente en del regn og muligvis torden.

Fredagens smukke vejr med solskin og temperaturer på 21-24 grader vil blive afløst af ustadigt vejr med mange skyer og regn eller byger.

Lørdag vil en front med skyer og en del byger passere landet fra sydvest. Luften fra sydvest er fugtigere og mere ustabil, så bygerne kan især i løbet af eftermiddagen og aftenen være ret kraftige og med torden.

Skyerne vil dominere, men ud på eftermiddagen kan der komme lidt eller nogen sol ind imellem bygerne, især i de sydøstlige egne, hvor temperaturen lokalt kan nå op til ca. 22 grader. Ellers ventes dagtemperaturer mellem 17 og 20 grader.

Søndagen fortsætter i samme spor som lørdagen. Et trug med byger eller bygeagtig regn vil efterhånden bevæge sig op over landet fra sydvest.

Luften vil være fugtig, og med koldere højdeluft kan bygerne blive kraftige og med torden. Vinden ser også ud til at friske op en del fra sydvest, og temperaturen ventes kun at nå op mellem 17 og 21 grader.

DMI forudser altså en våd weekend med mange byger. Timing og mængde nedbør er dog noget usikker, men flere prognoser peger på, at der i løbet af weekenden kan komme mellem ca. 5 og 35 mm nedbør, mest i Jylland, dog ujævnt fordelt. Så det er en god idé at have paraplyen klar, hvis du skal ud i weekenden.

Læs også

Ads by MGDK