Mathias Busekist
Hun ønskede ikke længere at være sammen med sådan en mand.
Det er en situation, vi alle kan relatere til: Det øjeblik, hvor vores nysgerrighed får os til at kigge på vores partners beskeder eller billeder. Det sker oftest ved et uheld, men for andre er det fuldt ud bevidst.
Men for denne kvinde, fik det særdeles slemme konsekvenser.
Hun forklarer anonymt til Mama Mia, at forholdet til hendes mand allerede var ved at falde fra hinanden efter fødslen af deres barn. Noget som hun tilskriver især ét faktum: At hendes mand tilsyneladende ikke ønskede at ændre sin livsstil, hvorfor han fortsatte med at være en del af “torsdagssport,” “lange fredagsfrokoster,” og “fredagsdrinks.”
Spændingerne i forholdet blev blot forværret af, at hendes mand “hadede at fortælle hende, hvad han skulle” og “påstod, at han ikke behøvede at fortælle hende noget som helst”, skriver TYLA.
Det hele kulminerede, da hun hørte hans telefon brumme. Hun tænkte, at hun hellere måtte tjekke den, hvis det nu var et nødstilfælde.
Men det var ikke en nødsituation.
I stedet var det en chat, han havde med sine “klubkammerater”, som ønskede at mødes til et håndfuld øl, selv om de havde været ude aftenen før.
Og uden at se til hverken hende eller deres toårige barn, forlod han rummet. Men han nåede at sende et svar til sine kammerater inden da:
“Jeg tror ikke, jeg kan komme i aften. SWMBO vil sige nej.”
Kvinden var ikke kun forvirret over øgenavnet, men også “irriteret” over, at skylden blev kastet over på hende, hvorfor hun besluttede at konfrontere ham.
Og helt uberørt af at skulle forklare beskeden, løftede manden sløret for, at SWMBO betød: “She Who Must Be Obeyed”, eller “hende, som skal adlydes”.
Kvinden gav derefter udtryk for, hvor uretfærdigt hun syntes, det var, at hendes mand fik det til at se ud, som om han skulle “adlyde” hende eller “bede om tilladelse”, som om “han er en teenager, og hun er hans mor”.
“Det kaldes respekt. Høflighed i at tjekke, om der er brug for dig – at fortælle, hvad dine planer er,” fortæller hun.
Kvinden blev “ydmyget” over hans øgenavnet, og det blev blot værre af, at ingen i chatten stillede spørgsmålstegn ved navnet og insinuerede, at han havde brugt det før.
Derfor så hun ingen anden udvej end at forlade sin mand.
“Jeg ville aldrig nogensinde kysse, endsige gå i seng med, en mand, der kaldte mig det efter 10 år sammen – selv ikke efter at være blevet mor til hans søn. Det handlede ikke længere kun om mig: Vi fortjente bedre.”
