Forside Nyheder Mink-skandalen fortsætter: Nu får danskerne lov til at betale milliardregning

Mink-skandalen fortsætter: Nu får danskerne lov til at betale milliardregning

Mink-skandalen fortsætter: Nu får danskerne lov til at betale milliardregning
Foto: Shutterstock

Nu hænger regningen på de danske skatteborgere.

Lige nu læser andre

Flere virksomheder, der tidligere er blevet kritiseret for gentagne regelbrud ved håndtering af asbest, er blevet udvalgt til at nedbryde Danmarks resterende asbestfyldte minkfarme. Den massive opgave vurderes at koste omkring 3,7 milliarder kroner – og skal udføres på skatteborgernes regning.

Det skriver Fagbladet 3F.

Mere end 1.200 minkfarme i Danmark står ubrugte, og mange af dem har gamle eternittage, der indeholder asbest.

Læs også

Dokumenter fra Arbejdsstyrelsen viser, at de udvalgte virksomheder har brudt asbestregler mindst to gange og i alt 36 gange siden januar 2018.

Fagforeningen 3F kritiserer beslutningen og påpeger, at det er skatteborgerne, der skal finansiere virksomheder, der har brudt asbestreglerne og sat profit over menneskers liv og sundhed.

– Ikke nok med, at det er fuldstændigt tonedøvt over for, hvor farligt og vigtigt det er, at vi får fjernet asbest på en sikker måde, så er det på skatteborgernes regning, at der skal finansieres virksomheder, der flere gange har brudt loven om asbest og har sat profit over menneskers liv og sundhed, fortæller Lene Krabbe Dahl, forbundssekretær i 3F og politisk ansvarlig for arbejdsmiljøområdet.

Peter Hasle, professor i arbejdsmiljø ved Syddansk Universitet, mener, at virksomheder, der har modtaget strakspåbud for asbestovertrædelser, burde have ekstra opmærksomhed fra myndighederne.

– I Danmark har vi stadig mange erhvervssygdomme på grund af asbest, der fører til livstruende og dødelige kræftsygdomme. Så det er helt uforståeligt, hvis der ikke har været fokus på det, fortæller professoren til mediet.

En af de virksomheder, der skal deltage i nedbrydningen, er entreprenørvirksomheden P. Olesen & Sønner, der har brudt asbestreglerne 17 gange siden januar 2018.

Virksomhedens direktør, Kenneth Olesen, hævder, at de overholder reglerne og understreger, at bygherrer og Arbejdstilsynet udfører nøje kontrol.

Nedbrydningen af minkfarmene forventes at begynde i 2023 og afsluttes i 2028. Bygningsstyrelsen har ikke udtalt sig til Fagbladet 3F i forbindelse med sagen.

Læs også

Ads by MGDK