Man kan lave risengrød på flere måder, men man bør være opmærksom, hvis man benytter sig af denne metode.
Lige nu læser andre
2December er godt i gang.
I mange hjem står den på pebernødder, småkager, æbleskiver og risengrød, sammen med mange andre julegodter.
Mange koger risengrøden på komfuret, men nogle laver den også under dynen.
Den metode sparer blandt andet strøm, hvilket er smart. Men man bør være opmærksom, hvis det er sådan, man laver sin risengrød. Det kan nemlig danne en masse bakterier.
Læs også
Det advarer blandt andet Fødevarestyrelsen om på Facebook.
“Mange laver risengrød efter den gamle høkasse-metode, hvor grøden bliver tilberedt under dynen – også for at spare på strømmen derhjemme. Men vær opmærksom på, at der er en risiko for, at der udvikler sig bakterier i din grød, hvis den står for længe,” lyder det blandt andet fra Fødevarestyrelsen i opslaget.
“Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at du lader grøden stå under dynen i max én time – og enten spiser grøden med det samme eller sætter den på køl til senere brug,” lyder det også.
Hvis du gerne vil benytte dig af metoden, så bør du gøre således:
Skyl grødrisene godt, inden de koges.
Giv ris og mælk et opkog.
Pak gryden godt ind, og put den under dynen for at koge færdig. Efter én time er grøden spiseklar.
Hvis grøden først skal bruges senere, kan du hælde den over i en skål.
Lad grøden dampe kortvarigt af – evt. i et koldt vandbad eller udenfor i kulden – og stil den i køleskab.
Velbekomme.