Forside Udland 75 betjente var til stede: Kvinde anholdt for butikstyveri under...

75 betjente var til stede: Kvinde anholdt for butikstyveri under ‘Shop with a Cop’-arrangementet

75 betjente var til stede: Kvinde anholdt for butikstyveri under ‘Shop with a Cop’-arrangementet
Foto: Shutterstock

Der var 75 betjente til stede i butikken.

Lige nu læser andre

Politibetjene – 75 af dem – i en Walmart-butik. Hvad gør du?

Siger tak for indsatsen? Begår butikstyveri?

Ja, umiddelbart ville man vælge førstnævnte, men det var ikke dét, som en kvinde blev arresteret for henover weekenden.

Hun besluttede nemlig at sidstnævnte lød bedre, skriver NY Post.

Hun havde således overfyldt en vogn med varer til en værdi af mere end 730 dollars, hvorefter hun tonsede ud af butikken, hvorefter Michigan State Police satte efter.

“Jeg må sige, at det var overraskende, for når jeg kører i en patruljevogn, sætter folk farten ned. Men når man ser 75 betjente i butikken, ved jeg ikke, om man måske har troet, at vi havde for travlt,” fortæller Rene Gonzalez fra Michigan State Police til FOX2 Detroit.

Michigan State Police afholdte arrangementet for at støtte børn, hvis familier måske ikke har råd til allermest.

“Vi får børn, som måske ellers ikke ville få en god jul, til at komme i butikken. De får et gavekort på 100 dollars, nogle gange 150 dollars, så de kan købe ind til sig selv sammen med deres familie.”

Mens betjentene og børnene handlede, gik den 62-årige kvinde ifølge politiet ud af butikken med en række forskellige varer, herunder dagligvarer og tøj, uden at betale.

Politiet siger, at kvinden blev anholdt og kørt til Livingston County Jail.

Hun blev løsladt, men vil blive sigtet i forbindelse med tyveriet.

Læs også

Ads by MGDK