Efter 14 år er det slut.
Lige nu læser andre
Efter et eventyrligt kapitel på 14 år hos Danmarks Radio (DR), tager Pelle Peter Jencel nu et nyt skridt i sin karriere.
Den populære radiovært og DJ har nemlig besluttet at se sit eventyr på DR lakke mod enden.
Han forlader nemlig sin faste stilling på DR for at påbegynde en freelance-karriere.
Pelle Peter Jencel, der har været en markant skikkelse på P3, delte nyheden på sin Instagram-profil, hvor han reflekterede over sin tid på DR:
“Jeg har haft de største eventyr i mit liv på P3 og fået lov at udleve alle drengedrømmene og meget meget mere til”, skrev han blandt andet.
Hans ord afspejler en dyb taknemmelighed og kærlighed til de år, han tilbragte på DR, hvor han ikke kun fandt professionel succes, men også personlig lykke.
Men det stopper ikke her.
Den populære radioværts rejse på DR har været mere end blot et job. Det var her, han fandt sin kone, Maria Jencel, og knyttede venskaber for livet:
“På P3 har jeg fået venner for livet, fundet mit livs kærlighed og oplevet den musik jeg elsker så højt, helt tæt på”, fortæller han videre i opslaget.
Men selvom Jencel forlader sin faste stilling, er det ikke et endegyldigt farvel til DR. Han vil fortsætte med at arbejde freelance, herunder fortsætte med at lave ‘Hvem Er’-serien. Dette skift til freelance-arbejde giver ham mulighed for at udforske nye horisonter og projekter, samtidig med at han bevare en forbindelse til DR.
Jencels beslutning om at forlade DR er en del af en større tendens blandt DR-værter. Jesper Bæhrenz, en mangeårig P4-vært, annoncerede også sin afgang fra DR, ligesom P3-værten Mathias Helt, der har taget et job på Radio4, og Frederik Hjerrild, der er skiftet til Skala FM.