Forside Udland Vanvittig gevinst: Lotto-spiller vinder enormt milliardbeløb

Vanvittig gevinst: Lotto-spiller vinder enormt milliardbeløb

Vanvittig gevinst: Lotto-spiller vinder enormt milliardbeløb
Foto: Shutterstock

En Lotto-spiller fik søndag morgen en glædelig nyhed om, at vedkommendes kupon havde udløst en gigantisk gevinst.

Lige nu læser andre

Hvis man er heldig at vinde den store jackpot i Eurojackpot, så er der som regel tale om et meget højt beløb. Det er dog intet, hvis man sammenligner det med det amerikanske lotterispil Powerball.

Her er der nemlig helt andre beløb, der er tale om. Det kan en heldig amerikaner skrive under på, da vedkommende søndag morgen lokal tid fandt ud af, at der var gevinst på hans eller hendes kupon.

Og det er bestemt ikke en lille gevinst, der er tale om. Tværtimod er der ifølge AP News tale om en gigantisk gevinst på hele 1,3 milliarder dollar. Omregnet til danske kroner, er det omtrent ni milliarder kroner. 

Det betyder også, at der er blevet sat et endeligt punktum for en lang periode, hvor der ikke har været en vinder af hovedpræmien.

Intet mindre end 41 udtrækninger skulle der til, inden en amerikaner var heldig nok til at vinde den helt store præmie. Personen er anonym, men ifølge AP News er der tale om en person, der bor i Oregon.

Selvom der er god grund til at være glad for den amerikanske vinder, så er der også en smule malurt i bægeret. Det skyldes, at vinderen ikke kan forvente at få den fulde gevinst udbetalt.

I modsætning til, hvad der er tilfældet, hvis du for eksempel vinder i Eurojackpot i Danmark, så er præmierne fra Powerball underlagt føderale skatteregler, ligesom der også er flere stater, der beskatter lottogevinster.

Selvom der er tale om en enorm gevinst, er det faktisk kun den 8. største i amerikansk lotterihistorie. Rekorden blev sat i 2022, hvor en person fra Californien var så heldig at vinde lidt over to milliarder dollar. Det svarer til mere end 13,5 milliarder kroner.

Læs også

Ads by MGDK