Fødevarestyrelsen tilbagekalder en række salater, efter en egenkontrol har påvist listeriabakterier i produkterne.
Lige nu læser andre
Flensted Snitgrønt A/S kalder forskellige varianter af friske snitgrønt salater tilbage.
Tilbagekaldelsen skyldes, at virksomheden har påvist listeria under deres egenkontrol.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Læs også
Spiser du salaterne, risikerer du derfor infektion med listeriabakterier. Symptomerne på en infektion er blandt andet influenzalignende symptomer, feber og hovedpine. I sjældne tilfælde kan infektionen give mave-tarm-problemer.
Det drejer sig om følgende produkter:
– Easy Taste spidskål med broccoli 275g, EAN: 5706522224621
– Easy Taske Kålsalat med sprøde rødder 300g, EAN: 705830604729
– Easy Taste Spæd kålsalat 320g, EAN: 5706522224638
Sidste anvendelsesdato: 30-01-2018
– COOP Broccolisalat med et strejf af chili 250g, EAN: 5700382419944
– COOP Grønkålssalat med Quinoa og et tvist af råsyltet rødløg 250g , EAN: 5700382553051
– COOP spidskålssalat med mormordressing 345g, EAN: 5700384117756
Sidste anvendelsesdato: 30-01-2018
Easy Taste-salaterne er solgt i Rema1000-butikker, mens COOP-salaterne er solgt på coop.dk og i Kvickly, Superbrugsen, Dagli’brugsen, Irma, Brugsen og Fakta-butikker.
Hvis du har købt de pågældende salater, anbefaler Fødevarestyrelsen, at du enten smider dem ud eller afleverer dem i den butik, hvor du købte dem.