Onsdag er en mand fundet drivende rundt i havnebassinet i Løgstør.
Lige nu læser andre
En mand er onsdag morgen blevet fundet død i havnen i Løgstør i Himmerland.
Det var tilfældige forbipasserende, der pludselig opdagede manden, der drev rundt med ryggen opad i havnebassinet i den nordjyske by. Det skriver TV 2 Nord.
– Redningsfolk på stedet får ham hevet i land, og der bliver tilkaldt en redningshelikopter. Lægen ombord erklærer manden død på stedet, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Michael Elkjær til TV 2 Nord.
Læs også
Indtil videre er mandens identitet ukendt, hvilket gør, at man endnu ikke har kunne kontakte pårørende.
– Vi ved ikke, hvem han er på nuværende tidspunkt. Vi ved heller ikke, hvor længe han har ligget i vandet, siger vagtchef til tv-stationen.
Den afdøde mand vil nu blive fragtet til Aalborg Universitetshospital, hvor videre undersøgelser skal forsøge at fastslå, hvem han er.