Forside Udland Kokain for 800 millioner fundet mellem bananer

Kokain for 800 millioner fundet mellem bananer

Kokain for 800 millioner fundet mellem bananer
Foto: NCA

Tolderne i Sheerness havn nær London gjorde et usædvanligt stor fund i mandags, da de fandt kokain til en værdi af næsten £100 millioner mellem banankasser.

Lige nu læser andre

Mandag d. 20. december var der ualmindelig stor aktivitet på havnen i Sheerness i England, da det vrimlede med over 100 agenter og betjente fra det britiske National Crime Agency (NCA) og Kent Police.

Årsagen til det store fremmøde skulle findes mellem banankasserne i en sending bananer fra Costa Rica. Her fandt og beslaglagde betjentene nemlig 1,2 tons kokain til en estimeret gadeværdi af £90 millioner (næsten 800 millioner kroner).

Fangsten resulterede i anholdelsen af en 27-årig havnearbejde, seks andre personer på stedet samt en person i Hertfordshire. Anholdelserne og den store beslaglæggelse kommer i kølvandet på en stor efterforskning udført at NCA, og der blev også foretaget ransagninger på adskillige andre adresser.

En del af beslaglæggelsen / Foto: NCA

Båden som afleverede bananerne og de mange kilo narkotika er, ifølge Unilad, sejlet videre til andre destinationer. 

Det var næsten lykkedes de kriminelle at smugle de mange hundrede kilo kokain ind i landet, blandt andet fordi de fik hjælp af en 27-årig sikkerhedsvagt på havnen. NCA udtalte da også i juli måned, at sikkerhedsvagter i lufthavne og havde var ekstra udsatte for korruption under coronakrisen, fordi mange af dem er blevet opsagt eller risikerer at blive det og lever med financiel usikkerhed. 

Lederen af efterforskningen fra NCA, Jacque Beer, udtalte: “Vores efterforskning har fokuseret på, hvad vi mener er, en farlig gruppe, som har til hensigt at importere store mængder narkotika ind i Storbritannien ved hjælp af deres kontakt på havnen. Vi ved at kriminelle bander udnytter ansatte på havnene på grund af deres viden og adgang.”

“Selvom det er sjældent, så er det en ekstremt stor fare, når det sker, hvilket er grunden til, at det er så stort et fokus hos NCA. Vi mener denne aktion har forpurret deres intentioner og pillet det involverede netværk fra hinanden,” uddybede Beer.

Banankasserne fra båden / Foto: NCA

Ministeren for sikkerhed og grænser, Damian Hinds, tilføjede, at beslaglæggelsen havde “forhindret en signifikant stor mængde af farlig narkotika i at ende på gaderne, hvilket ikke kun reducerer skaden, narkotikaen gør på samfundet, men også påvirker smuglernes økonomi markant.”

De anholdte blev fremsat for en domstol i går, d. 21/12, anklaget for at have planer om at importere ‘Klasse A’ narkotika. 

 

Læs også

Ads by MGDK