Direktøren tror ikke, at covid-19 pludselig forsvinder.
Lige nu læser andre
Covid-19 er her der og alle vegne. Ifølge smittetallene, så er vi ikke tilbage ved status quo. Så er vi faktisk værre ramt nu end under første og anden lockdown.
Udrulningen af 3. stik kører for fulde tryk, og mange har allerede fået stikket.
I Israel vil man fra starten af 2022 tilbyde 4. stik til alle borgere over 60 år.
Det samme begynder man at overveje i Danmark.
Så hvad er status på pandemien, og i hvilken retning bevæger vi os?
Det er der meget forskellige opfattelser af og ikke mindst delte meninger.
Skal man tro direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, så kommer vi ikke af med coronavirus.
Den er ganske enkelt kommet for at blive.
Brostrøm ser mange ligheder med den årlige influenza, som altid vender tilbage.
“Jeg tror desværre, hvis jeg skal være helt ærlig, ikke at vi slipper af med nogen af de to sygdomme i verden. Fordi det er virusser og sygdomme, der hopper mellem mennesker og dyr. Derfor er de umulige at udrydde,” sagde han ifølge TV 2.
Og da det altså ser ud til at være umuligt at nedbryde covid-19 100 %, så overvejer Sundhedsstyrelsen og regionerne en dialog omkring permanente rammer for massevaccination i Danmark.
Det gør man, da det på sigt potentielt kan blive nødvendigt for at undgå store smitteudbrud.
“Netop for det mulige scenarie at vi skal til at vaccinere større dele af befolkningen hver sæson,” sagde Søren Brostrøm.
Søren Brostrøm understregede i samme forbindelse at det ikke skal forstås sådan, at nu bliver det sådan fremover.
Man tager kun dialogen for at være bedre forberedt, skulle det blive nødvendigt.