Forside 112 23-årig skulle møde bekendt på McDonalds: Det kom han til...

23-årig skulle møde bekendt på McDonalds: Det kom han til at fortryde

23-årig skulle møde bekendt på McDonalds: Det kom han til at fortryde
Foto: Google Maps

En 23-årig fik sig noget af en overraskelse, da han skulle møde en bekendt på parkeringspladsen ved en McDonalds.

Lige nu læser andre

Det er typisk positive oplevelser man får sig på McDonalds, men for en 23-årig mand, blev det en knap så dejlig oplevelse, da han senest var et smut forbi den gyldne måge.

Østjyllands Politi fortæller i deres døgnrapport, at de søndag aften klokken 22.01 fik en anmeldelse fra en 23-årig mand om et voldeligt overfald.

Det skete på parkeringspladsen ved McDonalds på Tørvebryggen i Randers C, hvor det var meningen, at den 23-årige mand skulle mødes med en bekendt.

Han var ikke alene

Da den 23-årige ankom til parkeringspladsen, stod den bekendte dog med en personer, som den 23-årige ikke kendte.

Kort efter ankomsten gik de to personer direkte hen mod den 23-årige, hvorefter den ukendte mand slog ham hårdt i hovedet. Derefter kom yderligere tre til fire personer til stedet, og de begyndte at slå og sparke ham flere gange.

Den 23-årige mand formåede ikke at se, hvordan personerne så ud, eller hvor de efterfølgende løb hen. Politiet har derfor ikke meget at gå efter i deres efterlysning.

Østjyllands Politi vil dog meget gerne høre fra eventuelle vidner. Så hvis du har opholdt dig omkring McDonalds på Tørvebryggen i Randers C søndag aften ved 21.50-tiden, så vil politiet gerne høre fra dig.

Du kan kontakte Østjyllands Politi på telefonnummer 114.

 

Læs også

Ads by MGDK