Hvis du fortsat går og overvejer en ferie ud af landet, så skal du være opmærksom på, at der netop nu er en stor stigning i antallet af smittede.
Lige nu læser andre
Selvom der i mange europæiske lande har været rigtig godt styr på coronavirussen, så kan man også se, at virussen er begyndt at blusse op igen i flere lande, efter at der er blevet åbnet op for turister.
Mange danskere har også valgt at rejse ud denne sommer, og mange venter fortsat på at komme af sted. De danskere der endnu ikke har bestilt, bør måske genoverveje en ekstra gang, da der er en risiko for, at flere lande kan blive frarådet at rejse til i den kommende tid.
Et af de lande er Spanien, som i løbet af de seneste uger har oplevet en stor vækst i antallet af smittede.
Tal for WHO viser, at der tilbage i uge 25 var 2.062 smittede med coronavirus, mens dette tal er vokset til 5.544 personer i uge 29.
Det øgede antal smittede har fået den norske regering til at genoverveje, om de ønsker at sende nordmænd til sydens sol og varme i Spanien.
Ifølge BT har nordmænd fået en SMS om, at der snart kan blive ændret nye rejseregler for Spanien, som vil medføre, at nordmænd skal i karantæne, når de kommer hjem. Assisterende helsedirektør Espen Rostrup Nakstad fortæller til det norske medie VG, at vejledningen formentlig vil ændre sig på fredag.
Ikke nyt fra Danmark
Mens de i Norge kraftigt overvejer at fraråde rejser til Spanien, så vil de danske myndigheder ikke ud med, om de i øjeblikket overvejer at fraråde rejser til Spanien.
Til B.T. fortæller Udenrigsministeriet, at de hver torsdag opdaterer deres rejsevejledninger. Hvis danskerne ikke længere rådes til at rejse til Spanien, så vil det blive noteret der. Dermed vil man altså allerede i morgen, eller på torsdag i næste uge kunne se, om den danske regering ikke længere opfordrer folk til at rejse til Spanien.
Overvejer du en tur til Spanien, så er det hvert fald værd at genoverveje, da der er en risiko for, at rejse til Spanien bliver frarådet.