Den Europæiske Union har indgået en aftale om indkøb af coronavaccine.
Lige nu læser andre
Det er den tredje aftale, der er blevet indgået med en producent af en coronavaccine, siden den verdensomspændende pandemi brød ud.
Magnus Heunicke, der er Sundhedsminister i Danmark, lægger ikke skjul på, at han synes, at det er positivt. Det giver han udtryk for i et tweet:
Læs også
Denne gang er det medicinalfirmaet Johnson og Johnson, der er blevet indgået en aftale med.
I kontrakten står det angivet, at EUs medlemslande har retten til at købe vaccine til 200 millioner personer.
Det kræver dog naturligvis, at vaccinen først er blevet gennemtestet og klar til brug. Det er den nemlig ikke endnu.
Endvidere er der i kontrakten også blevet anført, at det er muligt at købe vaccine til yderligere 200 millioner personer i samme omgang, såfremt det ønskes.
Formand for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, mener, at en sådan vaccine vil være altafgørende i fremtiden. Det giver hun udtryk for i en pressemeddelelse.
“I takt med at coronavirus spreder sig gennem Europa, er det vigtigt at finde en vaccine, og det skal gå hurtigt. Jeg er glad for, at det har været muligt for os at nå til en aftale med Johnson & Johnson om at købe vaccine til 200 millioner mennesker,” siger hun i den udsendte pressemeddelelse.
Udover Johnson og Johnson har EU også allerede indgået en aftale med firmaerne AstraZeneca og Sanofi-GSK.
