Statsministeren er ikke i tvivl om, hvad der skal til lige nu.
Lige nu læser andre
Stigende smittetal har resulteret i yderligere restriktioner i flere kommuner. Blandt andet lukker restauranter, og skoleelever sendes hjem. Men det er vigtigt, at danskerne generelt bliver hjemme.
Det fortæller Mette Frederiksen til DR og TV 2. Statministeren er landet i Bruxelles forud for et EU-topmøde, hvor hun kommenterer den nuværende coronasituation.
Læs også
“Meget høje smittetal i dag, desværre. Pressemøde om cirka en times tid med sundhedsministeren og myndighederne. Men allerede nu kan jeg sige, at den regionale, lokale nedlukning, der finder sted i en række kommuner, skal I forvente udvides til betydelige flere kommuner i Danmark.”
Det er vigtigt, at danskerne bliver hjemme og lader være med at se for mange mennesker, forklarer hun og konkluderer, at “det går stærkt nu. Det går for hurtigt.
Pressemøde i dag
Sundheds- og Ældreministeriet har indkaldt til pressemøde om status på COVID-19 i Danmark, herunder udvidelse af skærpede tiltag og restriktioner. Det finder sted i dag klokken 13.30.
På mødet vil følgende deltage:
-
Sundhedsminister Magnus Heunicke
-
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard
-
Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm
-
Direktør i Statens Serum Institut, Henrik Ullum
-
Direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri
I skrivende stund er der nedlukninger i 38 danske kommuner. De blev meldt ud i mandags på et pressemøde af Mette Frederiksen, og restriktionerne trådte i kraft i går onsdag.
TV2 melder forud for mødet ud, at der ikke blot er tale om få ekstra kommuner, men at der er tale om hele 31 kommuner, der også lukkes ned. Herunder kan du se de 38 kommuner, hvor de nye restriktioner, der i første omgang gælder frem til 3. januar, allerede er indført:
Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Faxe, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Køge, Lejre, Lyngby-Tårbæk, Odense, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Slagelse, Solrød, Tårnby, Vallensbæk, Vordingborg og Aarhus.