De kan til sommer byde deres barn velkommen til verden.
Lige nu læser andre
I manges øjne findes der ikke noget større end at kunne byde sit barn velkommen til verden.
Det er derfor heller ikke en nyhed, som går ubemærket hen, der kommer fra 30-årige Frida Brygmann, der er musiker børnebogsforfatter og dramatiker.
Hun kan nemlig snart, sammen med kæresten, radiovært og jurist Nima Zamani, kalde sig nybagt forælder – og det er endda første gang.
Nyheden bliver bekræftet af Frida selv, hvilket hun gør i form af et opslag på Facebook.
Læs også
Hun vedhæfter et billede til opslaget, som viser hende og Nima, der står med et scanningsfoto og små kondisko.
“Til juli hedder vi også mor og far,” skriver hun i opslaget på Facebook.
De er dog ikke de eneste, der glæder sig over nyheden. Der er nemlig mange af deres venner, der har kommenteret på opslaget, hvor de kommer med lykønskninger og hjerter til de kommende forældre.
Frida Brygmann er datter af komikeren Martin Brygmann og dramatiker Lune Knutzon, som nok er mindst lige så glade som Frida, da de vil kunne kalde sig bedsteforældre.
