Forside Udland Pilot reddet efter at have overlevet 36 dage i Amazonas’...

Pilot reddet efter at have overlevet 36 dage i Amazonas’ regnskov

Pilot reddet efter at have overlevet 36 dage i Amazonas’ regnskov
Foto: Instagram

Han var fanget i junglen i Brasilien i 36 dage, før han blev reddet.

Lige nu læser andre

Den 36-årige Antonio Sena har levet af fugleæg og frugt i 36 dage, da han var fanget i Brasiliens regnskov. 

Det medførte, at han tabte sig mere end 25 kg., og man opgav helt at finde ham, da man ikke kunne finde flyvraget. Antonio fandt dog en gruppe mennesker, der var ude at samle kastanje, som var i stand til at hjælpe ham i sikkerhed. 

Det skriver Daily Mail. 

Læs også

Foto: Instagram

De fik kontaktet hans familie, som han blev genfornet med mandag efter den dramatiske redningsaktion. Genforeningen blev vist på tv i Brasilien, hvor man efterfølgende kunne se, at han blev kørt til hospitalet, hvor han skulle undersøges.

Antonio, også kaldt Toninho af sine venner, måtte holde sin tårer tilbage, da han fortalte, at “det eneste, der holdt ham i live var kærligheden til sin familie.”

“Det er en historie om kærlighed og tro,” siger han efterfølgende.

Han fortæller, at han var nødsaget til at nødlande, da flyet havde en mekanisk fejl. Han fik landet flyet, men han nåede kun at finde en rygsæk, hvori han havde noget brød, før flyet gik op i flammer.

Foto: Facebook

Toninho var dog nær flyet, da redningsholdet ledte efter ham, men han valgte at udforske junglen, da han kunne se, at de havde afblæst missionen. 

Han blev reddet lørdag efter at have mødt en håndfuld mennesker, der var ude at plukke kastanjer, hvorefter hans mor fik beskeden om, at han var i live. 

Toninho var dehydreret, da han ankom til hospitalet, og han blev ligeså tjekket for nogle mindre skader, han havde pådraget sig i junglen. 

Det bliver beskrevet som et sandt mirakel, at han stadig er i live. 

Læs også

Ads by MGDK