Forside Udland 11-årig rejste i 93 dage: Ville se sin bedstemor under...

11-årig rejste i 93 dage: Ville se sin bedstemor under lockdown

11-årig rejste i 93 dage: Ville se sin bedstemor under lockdown
Foto: Instagram

Rejsen var lang og hård, men den 11-årige, som rejste med sin far, overvejede aldrig at vende om.

Lige nu læser andre

Når vi gennemlever en pandemi, betyder det, at vi alle skal være forsigtige i nærheden af vores ældre kære.

Men for familier, der er delt af internationale grænser, kan det være endnu vanskeligere.

Dette måtte en ung dreng fra Sicilien sande, da han ønskede at give sin bedstemor et knust.

Læs også

Romeo Cox valgte nemlig at kaste sig ud i sit livs rejse sammen med sin far for at besøge sin 77-årige bedstemor.

Det tog således den 11-årige dreng hele 93 dage at rejse de omkring 2.700 kilometer fra sit hjem i Palermo på Sicilien til London.

Foto: Facebook

Romeo og hans far Phil gik gennem Italien, Schweiz og Frankrig og kæmpede endda mod vilde hunde for at besøge hans bedstemor.

Da han ankom til London, måtte han vente yderligere to uger i karantæne, før han endelig kunne blive genforenet med sin bedstemor i Witney i Oxfordshire.

Romeo, som ikke kunne flyve under lockdown, da ingen fly forlod Sicilien til Storbritannien, indsamlede også omkring 122.000 kroner til organisationen Refugee Education Across Conflicts Trust.

Romeo blev inspireret af sin ven Randolph, der var emigreret til Sicilien fra Ghana, og som han sagde, at han havde gået længere end ham selv for at komme til Sicilien, ofte uden mad og vand.

Foto: Facebook

Bedstemoren var da også tydeligt stolt af sit barnebarn, da han ankom.

“Jeg er virkelig stolt af dig. Det er fantastisk, hvad du har gjort, det er det virkelig. Godt gået! Lad mig give dig et stort knus,” skulle hun have sagt til sit barnebarn ifølge Daily Mail.

Romeo sagde, at han næsten ikke kunne sove natten før han skulle se sin bedstemor, så spændt var han.

“Da jeg kom tættere på mormors hus, begyndte jeg bare at løbe og efterlod min far. Vi havde det bedste kram nogensinde – virkelig det bedste,” sagde han.

Romeo fortæller, at turen har været smuk, men dog ikke uden forhindringer.

“Jeg elskede at sove under stjernerne og svømme i havet,” siger han, hvorefter han fortæller om nogle af de ting og sager, der skete i løbet af turen.

“Vi farede vild et par gange, sov under en hvepsebo, hvilket ikke var nogen god idé, og fik blodige fødder, men vi tænkte aldrig på at give op.”

Læs også

Ads by MGDK