Forside Indland Nyt forslag: Vil have alkolås i alle nye biler

Nyt forslag: Vil have alkolås i alle nye biler

Nyt forslag: Vil have alkolås i alle nye biler
Foto: Christian Klindt Sølbeck/Ritzau Scanpix

Et nyt forslag vil gøre op med spritbilister ved at indføre alkolås i alle nye biler.

Lige nu læser andre

Det er ulovligt at køre bil i Danmark, hvis man har drukket alkohol til en promille over 0.5. Desværre så sker det alligevel ofte, at danskere med for høj alkoholpromille i blodet vælger at sætte sig bag rattet og køre af sted.

Det skal høre op, og derfor er der blevet fremstillet et borgerforslag, der foreslår, at der indføres en såkaldt alkolås i alle fabriksnye biler.

En alkolås er et apparat du skal puste i, og hvis den måler en for høj promille, vil det ikke være muligt at starte bilen op.

Forslaget er stillet på Borgerforslag.dk af en person ved Elizabeth Lüchau. Hun skriver blandt andet, at der i 2019 blev sigtet 6.000 mennesker for spirituskørsel i Danmark, men at der er mange flere der kører rundt med for høj en promille, uden at blive opdaget.

“Vi bør sætte ind for at forebygge disse ulykker,” lyder det fra Elizabeth, der fortsætter:

“Det kan ske ved at indføre krav om alkolås i fabriksnye biler. Herved kan man forhindre en spritbilist i at starte bilen, hvis promillen er for høj. Det er alene et spørgsmål om penge, og hvis man har råd til at købe en fabriksny bil til fx 150.000 kr., så har man formentlig også råd til at betale nogle tusinde ekstra til en alkolås,” lyder det fra Elizabeth Lüchau.

Hun opfordrer således til, at danskerne vil støtte hende, så det kan nå i mål med de 50.000 påkrævede støttere, før det skal tages op i folketinget.

Hvad mener du? Bør der indføres alkolås i alle fabriksnye biler?

Du kan se borgerforslaget her, der indtil videre har samlet 160 støttere.

Læs også

Ads by MGDK