Præsident Biden har meddelt, at han vil give gratis øl til amerikanerne, hvis mindst 70% af dem har modtaget deres første vaccine i juli 4.
Lige nu læser andre
Den 4. juli er altid en særlig dag for amerikanerne. Det er nemlig dagen hvorpå, amerikanerne fejrer uafhængighedserklæringen, der blev underskrevet netop denne dag, tilbage i 1776, og siden da, har amerikanere over hele landet markeret dagen.
Det kan dog være, at den 4. juli i år vil blive husket for noget andet, end bare uafhængighedsdagen.
Præsident Joe Biden, har i et forsøg på at skubbe til vaccinations-tempoet lovet, at hvis 70% af amerikanerne har modtaget deres første stik den 4. juli, vil alle borgere få tilbudt gratis øl.
USA har i lang tid været foran de fleste lande, når det kommer til vaccinationer, og nu håber den nyligt valgte præsident, at en ekstra tår motivation, kan hjælpe amerikanerne det sidste stykke af vejen.
Den sjove, og noget utraditionelle måde at motivere befolkningen på, blev først offentliggjort den 2. juni, da bryggerikæden Anheuser-Busch, kunne afsløre, at man havde indgået et samarbejde med Det Hvide Hus, om leveringen af utroligt mange liter Budweiser-øl.
Det er dog måske ikke helt så godt, som det lyder. Ifølge Unilad, vil der ‘kun’ være tale om 200.000 heldige amerikanere, der kan se frem til en gratis øl, såfremt de er vaccineret, og selvfølgelig over den amerikanske aldersgrænse for alkohol, der kræver mindst 21 års livserfaring.
Ydermere, er det langt fra sikkert, at Anheuser-Busch overhovedet skal udlevere en eneste gratis øl, da Bidens mål som nævnt er, at 70% af befolkningen skal være vaccineret, senest den 4. juli.
Ifølge The New York Times, er der dog ikke alt for langt til Joe Bidens ampitiøse målsætning, da at 63% af alle amerikanere i skrivende stund, har modtaget første stik af Covid-19 vaccinen. Det skal dog være en yderst travl dag for vaccinecentre rundt om i det store land, hvis hele 7% af befolkningen skal stikkes inden for det næste døgns tid.
Som sagt er USA allerede nået langt med deres vaccinationsprogram, og hele 41% af befolkningen er færdigvaccineret, derfor skal præsident Bidens forsøg på at motivere sine landsmænd, nok heller ikke ses som andet end et forsøg på at skabe lidt højt humør op mod den store helligdag.
Om hele ideen, og aftalen med Anheuser-Busch, udtrykte pressesekretær i Det Hvide Hus, Jen Psaki, et håb om at juli kunne blive en ‘handlingens måned’
Hun sagde, ifølge MailOnline:
“Som en del af denne handlingens måned, gør vi det endnu lettere at blive vaccineret, hvilket, som vi har set, er nøglen til at øge antallet af mennesker, der får skud armene.”
Det er ikke kun Anheuser-Busch der har fået den gode ide, også doughnutfirmaet Krispy Kreme, vil uddele gratis produkter til dem, der vælger at blive vaccineret den 4. juni – noget pressesekretær også kommenterede:
“Jeg vil ikke anbefale en Krispy Kreme med en øl, men jeg vil overlade det til andre mennesker at beslutte.”
Det er som sagt langt fra sikkert, at Bidens målsætning bliver opnået, men det tegner hvert fald til, at blive en potentiel ganske særlig og sjov uafhængighedsdag.