Ekspert om frivillige i Ukraine: Simple ting kan være altafgørende

Mange europæere har allerede nu valgt at drage til Ukraine for at hjælpe det ukrainske folk i kampen mod Rusland, som lige nu invaderer landet.

Også i Danmark har både danskere og ukrainere taget turen. Mange har ingen militær erfaring, nogle har lidt.

Og netop dette faktum er ifølge Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er orlogskaptajn, ph.d. i folkeret og militær forsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier hos Forsvarsakademiet, et problem.

“Der er den store risiko, at man dør meget hurtigt, første gang man er i kamp. Man skal lære at kunne betjene et våben, man skal lære at ramme, og man skal vide, hvordan man bevæger sig rundt i et terræn. Derudover skal man jo lære at koordinere sine tiltag i sammenhæng med en gruppe eller enhed. Så der er mange ting, man skal kunne, før man er uddannet infanterist,” siger Kenneth Øchlenschlæger Buhl til DR.

En infanterist er en type af soldat, som opererer til fods i en landstyrke – ofte mod ligesindende fjender.

Tilslutningen fra dansk side har især taget fart siden statsminister Mette Frederiksen (S) søndag på et pressemøde sagde, at der ikke er noget juridisk til hinder for, at danskere eller herboende ukrainere tager til Ukraine og kæmper aktivt mod Rusland.

Ukraine har også selv opfordret til, at ikke bare udenlandsukrainere, men også udlændinge generelt, tilslutter sig de ukrainske styrker.

Ifølge Kenneth Øchlenschlæger Buhl giver det sig selv, at sproget er vigtigt i krig.

Og taler man ikke det samme sprog, bliver det farligere for alle.

“Det er jo problematisk. Hvis man ikke forstår, hvad manden ved siden af dig siger på kamppladsen, så kommer man jo hurtigt til at gøre noget forkert. Hvis man rejser sig på et tidspunkt, hvor man ikke skal, og man derfor afslører hele enhedens lokation, så det kan få nogle store utilsigtede konsekvenser.”