Forside Nyheder 180 elever har set årets afgangsprøver

180 elever har set årets afgangsprøver

180 elever har set årets afgangsprøver

Lige nu læser andre

En fejl med et USB-stik betyder, at fire af årets afgangsprøver for 10. klasse har været i cirkulation blandt 180 elever inden eksamen.

Det oplyser DR Syd.

Det er elever på sportsefterskolen SINE i Løgumkloster i Sønderjylland, som har fået udleveret eksamensopgaverne og siden delt dem.

Læreren kom ved en fejl til at udlevere et usb-stik med eksamensprøverne for 10. klasse til en elev. Frem for at indberette fejlen valgte eleven at dele fundet med andre elever.

Læs også

Undervisningsministeriet har sat den helt store undersøgelse i gang for at finde ud af, hvilke elever på hvilke skoler, der har haft kendskab til årets eksamensopgaver i 10. klasse, efter at prøverne er blevet lækket.

Kontorchef i Undervisningsministeriet, Rasmus Vanggaard siger til DR Syd:

– Der er tale om i alt 180 elever på syv forskellige skoler, der har set prøverne. Alle eleverne på sportsefterskolen SINE har set prøverne, derudover har andre 30 elever set prøverne, forklarer han og uddyber:

– Vi føler os ret sikre på, hvilke personer, der er tale om på hvilke skoler. Vi har været i kontakt med de involverede skoler, og de har talt med alle de elever, der har haft kendskab til prøven, siger Rasmus Vanggaard.

Rasmus Vanggaard fortæller, at ministeriet har brugt ressourcer på at forfølge sporet led for led, hvem der har sendt afgangsprøverne til hvem, og om der er blevet delt noget på de sociale medier.

– Det er enkeltpersoner, der sender til enkeltpersoner. Og alle skolerne har været i kontakt med de elever, der har gjort det, siger Rasmus Vanggaard til DR Syd.

De tre af de eksamenerne er gennemført, og den sidste er skriftlig tysk, der skal afholdes i dag. Og det vil blive med de opgaver, der hele tiden har været planlagt.

Rasmus Vanggaard bekræfter, at politiet har været indblandet i sagen. Og han siger, at det er ledelsen på de konkrete skoler, der skal vurdere, hvilke sanktioner der skal til over for de pågældende elever.

Han vurderer dog, at langt hovedparten af dem kan se frem til at skulle op til nye afgangsprøver i september. Det skriver politiken.dk.

Samtidig er eleverne ikke garanteret adgang til gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse, da de ikke kan fremvise en bestået afgangsprøve.

– I Danmark har man et retskrav på at blive optaget efter at have bestået 10.-klasses prøven, og det har de her elever jo så altså ikke, siger kontorchefen til politiken.dk.

I stedet vil det være op til en konkret vurdering, om den enkelte elev kan optages på gymnasiet, forklarer han.

– De kan stadig blive optaget efter en konkret vurdering, hvis de er parat til det, og mon ikke de fleste er det, siger han.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK