Forside Indland Dansk laboratorievirksomhed leverer gigantisk overskud: Er gået langt bedre end...

Dansk laboratorievirksomhed leverer gigantisk overskud: Er gået langt bedre end forventet

Dansk laboratorievirksomhed leverer gigantisk overskud: Er gået langt bedre end forventet
Foto: Sebastian Gollnow/DPA/Ritzau Scanpix

Et fremragende resultat er nu blevet præsenteret.

Lige nu læser andre

Der findes god vækst, og så findes der den type vækst, som Birkerød-virksomheden Ramcon netop nu har offentliggjort.

For to år siden havde virksomheden et overskud på 1,1 million kroner, men i dag er tallet et helt andet.

Efter covid-19’s indtog har virksomheden set en vækst, som få virksomheder kan være med på.

Ramcon har nemlig været en del involveret i pcr-tests i form af laboratorieudstyr.

Det har vist sig at være en guldrandet forretning for Ramcon og virksomhedens seks personer store ejerkreds.

Et nyt regnskab for februar 2021 til og med januar 2022 viser nemlig et overskud på hele 512,9 millioner. kroner

Altså en stigning på intet mindre end 46.527 procent sammenlignet med overskuddet på 1,1 millioner kroner fra lige før pandemien kom.

“Ramcon A/S har for regnskabsåret 2021/22 opnået et ekstraordinært stærkt resultat, der er højere end de forventninger, der var på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen sidste år,” skriver virksomheden i det nye regnskab.

Ramcon har på baggrund af det gode resultat udbetalt over 500 millioner kroner i udbytte til sin ejerkreds med adm. direktør Jesper Hardt i spidsen.

Jesper Hardt ejer 41 procent  af virksomheden. 

“Det er klart, at pengene giver os mulighed for at investere mere i forretningen og lave flere opkøb. Men vi er også en meget specialiseret forretning, og derfor skal vi ikke ud og gøre alt muligt anderledes fremover. Man skal ikke skifte hest i vadestedet,” sagde adm. direktør i Ramcon, Jesper Hardt, til Finans i januar måned

Selskabet forventer nu, at indtjeningen falder tilbage på et niveau, der er bedre, men dog minder om det, man så i tiden før pandemien.

Ramcon har i perioden med covid-19 været eneleverandør af instrumenter og reagenser, som er blevet brugt til behandlingen af mange millioner pcr-test i Danmark. 

Det er denne leverance, som har skabt så stort et overskud.

 

Læs også

Ads by MGDK