Dommen er nu fældet.
Lige nu læser andre
7. september 2018 døde den amerikanske rapper Malcolm McCormick, bedre kendt under kunstnernavnet Mac Miller i sit hjem i Los Angeles, USA.
Malcolm McCormick døde af en overdosis, som efter obduktionen viste sig at være en blanding af alkohol, kokain og fentanyl. Fentanyl er et opiat på samme måde som heroin og morfin er det.
Fentanyl er meget, meget stærkt og man kan derfor ikke tage samme dosis som man eksempelvis kan med morfin. Fentanyl bruges blandt andet som smertestillende middel i krigssituationer.
I USA har man forsøgt at retsforfølge de personer, som McCormick købte stofferne af, og det er nu lykkedes.
I november 2021 erklærede Ryan Reavis sig skyldig i at forsyne dealeren ved navn Cameron Pettit med oxycodon-piller.
Dog hævder Reavis, at det var på ordre fra Stephen Walter, som også for nylig erkendte sig skyldig i at distribuere fentanyl.
Mandag kunne Ryan Reavis modtage sin dom, som lyder på 10 år og 11 måneders fængsel. Reavis havde selv håbet på 5 år, mens anklageren oprindeligt gik efter 12,5 års fængsel.
McCormicks mor Karen Meyers kom med en erklæring til retten, hvor hun ifølge Metro sagde:
‘Han ville aldrig bevidst tage en pille med fentanyl, nogensinde. Han ville leve og var spændt på fremtiden. Hullet i mit hjerte vil altid være der.’
Ryan Reavis blev anholdt i 2019 i Arizona, hvor efterforskere angiveligt fandt en falsk læges notesblok med recepter, samt skydevåben og stoffer, herunder receptpligtige piller og marihuana.
Han er den første af de tre mænd, der er anholdt i forbindelse med sagen, der er blevet dømt. Walter og Pettit afventer stadig deres retssag og dermed også dom.
Malcolm McCormick nåede i sit korte liv blandt andet at danne par med popstjernen Ariana Grande.
Han lavede også en sang kaldet ‘Fuck Donald Trump’. Sangen fik en stor genfødsel, da Donald Trump i november 2016 blev valgt som USA’s 45. præsident.