Forside Indland Gratis for disse danskere: I morgen starter det

Gratis for disse danskere: I morgen starter det

Gratis for disse danskere: I morgen starter det
Foto. Shutterstock.

390 apoteker melder klar.

Lige nu læser andre

I morgen lyder startskuddet til den årlige influenzavaccination, der er gratis for alle i risikogrupperne. 

Det vil sige personer, der er fyldt 65 år, for førtidspensionister samt gravide i 2. og 3. Trimester. Desuden kan personer med kroniske sygdomme såsom astma, KOL, hjerte-kar-sygdomme og diabetes blive gratis vaccineret, og det samme gælder sundheds- og plejepersonale med tæt kontakt til sårbare borgere.

390 apoteker er klar til at vaccinere – de fleste uden tidsbestilling. Her kan du se, hvilke apoteker i nærheden der tilbyder vaccination.

De første tre uger er vaccinerne forbeholdt personer i risikogrupperne, men efter 22. oktober har alle adgang til vaccination. 

Det skriver Danmarks Apotekerforening.

”Sidste sæson blev hele 75 procent af alle danskere over 65 år vaccineret mod influenza, og dermed nåede vi den vaccinationsrate, som WHO anbefaler. Apotekerne stod for at vaccinere 250.000, og alene den første dag var 17.000 forbi et apotek for at få et stik. Det viser, at danskerne er glade for at kunne gå ind på apotekerne, der med deres store tilgængelighed gør det nemt at lige få klaret stikket, når man alligevel har et ærinde i nærheden,” lyder det fra Apotekerforeningens formand, Jesper Gulev Larsen.

Frygter en ekstra hård epidemi

Igen i år anbefaler sundhedsmyndighederne, at alle i risikogrupperne bliver vaccineret. Som følge af coronarestriktionerne har vi haft to svage influenzasæsoner, hvilket har begrænset influenzaudbruddene. Vi er kommet tilbage til mere normale tilstande nu, og dermed frygter man, at det kan betyde en ekstra hård epidemi.

Selvomapotekerne i år har uddannet ekstra mange vaccinatører, og Staten har indkøbt ekstra mange vacciner, så har myndighederne besluttet at give risikogrupperne et forspring. Det betyder, at man må vente til efter den 22. oktober med at få et stik, hvis man ikke tilhører en risikogruppe.

 

 

Læs også

Ads by MGDK