Superagenten Mino Raiola der er agent for flere af de absolut største agenter i fodboldverden, er død. Det skriver flere medier.
Lige nu læser andre
Opdateret: Der er kommet nye meldinger der antyder, at kilderne til de italienske medier ikke har været pålidelige, og at Mino Raiola fortsat er i live. Ifølge et Tweet fra den anerkendte italienske journalist, Fabrizo Romano, skulle han være indlagt og kæmpe for sit liv.
Vi lader artiklen stå, indtil det er endeligt bekræftet.
Den 54-årige Mino Raiola, der er en af de mest – hvis ikke den mest – indflydelsesrige agenter indenfor fodbold, er død.
Mino Raiola er agent for flere af de største profiler i verden, hvilket indebærer Paul Pogba, Erling Haaland og Zlatan Imbrahimovic. I januar blev Raiola indlagt på intensiv grundet alvorlig sygdom, men på daværende tidspunkt forlød det ikke, at det skulle være en livstruende sygdom.
Nu skriver flere italienske medier, at Mino Raiola er død i en alder af 54 år.
Det er ikke meldt ud, hvad Mino Raiola er gået bort af.
Raiola skulle i løbet af denne sommer have stået for den måske største fodboldtransfer nogensinde, da norske Erling Haaland forventes at skifte fra tyske BVB Dortmund og til enten Real Madrid, Manchester City eller PSG denne sommer.