Statsministeren bakker op.
Lige nu læser andre
Sverige og Finland har siden Ruslands invasion af Ukraine straks måtte tage stilling til NATO. Ingen af landene er nemlig med i den transatlantiske forsvarsalliance, som blev stiftet i 1949. Danmark har til gengæld været medlem lige siden starten.
Men den nye sikkerhedspolitiske situation i Europa har ændret mange års holdning i den svenske og finske befolkning. Begge lande ligger tæt på Rusland og frygter derfor, at Putin måske kan finde på at invadere disse lande også.
Men det er ene og alene Finlands og Sveriges eget valg, om de vil tilslutte sig den vestlige forsvarsalliance NATO, siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i Statsministeriet sammen med de fem nordiske regeringschefer efter et indisk-nordisk topmøde, skriver Berlingske.
Skulle de vælge at tislutte sig NATO, så har de “fuld støtte fra Danmark. Sammen kan vi bane vejen for en endnu stærkere stemme,” siger Mette Frederiksen.
Der har tidligere været medlinger om, at Finland og Sverige pønsede på at lave en fælles ansøgning om medlemsskab.
Denne plan er dog blevet problematiseret, da Sverige må udskyde sin stillingtagen grundet en forsinket sikkerhedsanalyse, som skal danne grundlag for den endelige beslutning.
Til gengæld er Finland ikke langt fra en endelig beslutning.
“Jeg tror, at Finland vil træffe beslutningen snart. Vi taler om uger og ikke måneder,” siger statsminister Sanna Marin på pressemødet.
De fem regeringsledere har onsdag været til møder med den indiske premierminister, Narendra Modi, som ankom til Danmark i går.