Pifter ikke kun din mad op: Denne krydderi bekæmper demens, diabetes og hjertesygdomme

Duften er genkendelig, smagen endnu mere – og nu får rosmarin måske sin største renæssance siden middelalderens klosterhaver.

Den aromatiske urt, som fast gæst i middelhavsretter, viser sig nemlig at rumme et arsenal af sundhedsfordele, der går langt ud over madlavningens verden.

Rosmarin, der ofte flankerer lam og kartofler på danske tallerkener, er blevet undersøgt for sin virkning på både hjerne, immunsystem og inflammation. Flere forskere peger nu på, at urten kan spille en rolle i forebyggelsen af Alzheimers – verdens mest udbredte demenssygdom.

En række nyere studier fra MDPI har sat rosmarinens aktive stoffer under lup. Det gælder især stoffet 1,8-cineole, som har vist evne til at bevare niveauet af acetylcholin – en nøglesubstans for hukommelse og indlæring. Samtidig har carnosinsyre, endnu en af plantens naturlige ingredienser, vist potentiale til at bremse ophobningen af de skadelige proteiner amyloid-beta og tau, som forbindes med Alzheimer.

Men det stopper ikke ved hukommelsen. Rosmarin menes også at kunne forbedre blodcirkulationen til hjernen, dæmpe stress, forbedre søvn og hjælpe fordøjelsen. Flere af urtens forbindelser har desuden antiinflammatoriske og antioxidante egenskaber, der potentielt kan beskytte både hud, hjerne og hjerte.

Ifølge forskere kan rosmarinens duft alene have effekt. I et studie klarede testpersoner sig bedre i hukommelsestests, blot ved at opholde sig i et rum med rosmarinduft – sammenlignet med dem, der sad i et neutralt miljø.

Ud over at kunne stimulere hjernen og dæmpe angst, har urten også vist antimikrobielle egenskaber, der gør den interessant i både fødevare- og medicinalindustrien. Rosmarinolien kan nemlig hæmme væksten af visse bakterier og svampe.

Rosmarin er dog ikke helt uden advarselslamper: Store doser kan medføre bivirkninger som kvalme, og personer med epilepsi bør være ekstra varsomme. Gravide frarådes ligeledes høje doser, da rosmarin kan stimulere livmoderen.

Alligevel er der grund til at lade rosmarinkvisten blive på tallerkenen – eller i teglasset, for den sags skyld. For selv små mængder af urten ser ud til at kunne gøre en forskel. Ikke bare for smagsløgene, men måske også for hjernen og resten af kroppen.