Et afrikansk land har søgt om tilladelse til at sælge ud af deres enorme samling af stødtænder og næsehornshorn.
Lige nu læser andre
Det er blevet internationalt bestemt, at det er ulovligt at handle med elfenben – herunder stødtænder fra elefanter og horn fra næsehorn – da alt for mange dyr gennem tiden har måtte lade livet på grund af deres smukke horn.
Det er derfor også lidt ironisk, at Zimbabwes regering nu ønsker at sælge de ulovlige stødtænder og horn, da regeringen normalt kæmper en brag kamp for at beskytte netop elefanter og næsehorn.
Faktum er, at regeringen i det afrikanske land har søgt om tilladelse til at sælge ud af deres enorme lager, men det er der en rigtig god grund til.
Det skriver TV2.
Ironisk nok er det netop for at undgå krybskytteri, at regeringen vil sælge de cirka 163.000 tons beslaglagte stødtænder og 67 tons beslaglagte næsehornshorn, som lige nu ligger på et lager i landets hovedstad.
Det forventes nemlig, at det vil sætte ro på markedet og fjerne krybskytternes arbejde midlertidigs, hvis så mange stødtænder og næsehornshorn kommer på markedet, ligesom pengene fra salget skal bruges på at bekæmpe krybskytteri og beskytte elefantbestanden i landet.
Samlingen af beslaglagte elfenben er vurderet til at være cirka $600 millioner (4,2 milliarder kroner) værd.
“Som det er nu, kan vi ikke generere økonomiske ressourcer til implementering af elefantforvaltningsplaner,” har Fulton Mangwanya, der er generaldirektør i Zimbabwes nationalpark, udtalt og forklaret, at coronapandemien har gjort, at landets indtægt fra turisme er faldet drastisk.
“Efter covid-19 har vi manglet turister, og hvor skal vi få penge fra til at passe på ressourcerne?” spørger Mangwanya.
Zimbabwe har derfor søgt om tilladelse til at sælge samlingen, og en flok internationale ambassadører fra både Europa og USA er netop nu ved at afgøre, om den tilladelse skal gives.
Handel med elfenben har været internationalt forbudt siden 1989.
Zimbabwe har en elefantbestand på cirka 100.000, og deres nationalparker er kun gearet til en bestand på cirka 50.000.
En stor del af pengene skal derfor bruges på at udvide parkerne, så elefanterne bedre kan leve i harmoni med lokalbefolkningen.