Forside Indland Rolf oplevede alvorlig bivirkning fra Ozempic – nu advarer han...

Rolf oplevede alvorlig bivirkning fra Ozempic – nu advarer han andre danskere

Ozempic Insulin injection pen
Marc Bruxelle / Shutterstock.com

Bivirkningen kom ud af det blå.

Lige nu læser andre

En tidlig decembermorgen i 2022 blev vendepunktet for Ralf Bech.

Det, han troede var begyndelsen på en helt almindelig dag, blev i stedet indgangen til en tilværelse præget af mørke.

“Mine øjne har aldrig før fejlet noget, men da jeg vågnede den morgen, var mit venstre øje stort set slukket,” fortæller den 57-årige tidligere kranfører fra Slagelse til B.T.

Siden da er det kun gået én vej.

Læs også

I dag har han blot fem procent af synet tilbage.

Det var først ni måneder senere, at højre øje også blev ramt.

Kobler sygdom til Ozempic

Diagnosen lød på Naion – en sjælden sygdom i synsnerven, som kan føre til permanent blindhed.

Lægerne stod i starten uden forklaring. Men senere dukkede et mønster op.

Ralf havde i tiden op til sygdommen taget Ozempic og senere Rybelsus – begge lægemidler fra Novo Nordisk og med det aktive stof semaglutid.

En neurolog på Rigshospitalet koblede Ralfs sygdom med brugen af præparaterne og valgte at indberette sagen som en mulig bivirkning.

“Det har været fremme i pressen, at behandling med semaglutid især hos diabetikere kan medføre Naion,” fremgår det af notatet fra neurologen i Ralfs patientjournal.

Den europæiske bivirkningskomité har siden konkluderet, at Naion er en meget sjælden bivirkning ved Ozempic, Wegovy og Rybelsus.

Produkternes indlægssedler skal nu opdateres.

Novo Nordisk anerkender anbefalingen, men afviser en direkte sammenhæng baseret på deres data.

Ralf får ikke sit syn igen. Men han håber, hans historie kan få andre til at tænke sig om.

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: