Forside Kendte Officielt: Peter Madsens dom er blevet ændret

Officielt: Peter Madsens dom er blevet ændret

Peter Madsen
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan lyder den nye dom.

Lige nu læser andre

Selv de hårdeste dømte kriminelle i Danmark har indtil nu haft mulighed for at søge sig ud i friheden efter 12 års fængsel – også selvom dommen lød på livstid. Men det bliver der nu lavet markant om på.

En ny politisk aftale skal sætte en stopper for, at livstidsdømte relativt hurtigt kan gøre krav på prøveløsladelse. Med reformen udskydes tidspunktet for første ansøgning med otte år, hvilket især rammer nogle af landets mest berygtede fanger.

20 år bag tremmer – mindst

Fremover vil en livstidsdom i praksis betyde, at man skal afsone to årtier, før man overhovedet kan få sagen taget op til vurdering. Det er langt fra uvæsentligt for eksempelvis Peter Madsen, også kendt som ubådsmorderen, der i 2018 blev idømt livstid for drabet på den svenske journalist Kim Wall.

Læs også

Mai Mercado, retsordfører for Det Konservative Folkeparti, lægger ikke skjul på, at stramningen vil få konsekvenser:

“Det er en rigtig dårlig dag for Ubådsmadsen. Det betyder jo, at Peter Madsen vil komme ud i et nyt fængselsregime,” siger hun til Se og Hør.

Ifølge hende skal det også gælde bagudrettet, hvilket vil få betydning for flere allerede dømte livstidsfanger.

Amagermanden får længere ophold – Lundin går fri

En af dem, der nu må indstille sig på at sidde bag tremmer i mange år endnu, er Marcel Lychau Hansen – bedre kendt som Amagermanden. Han blev i 2011 idømt livstid for blandt andet drab og grove overgreb, og den nye aftale betyder, at han tidligst kan søge løsladelse i 2031.

Peter Lundin, der i 2001 blev idømt livstid for tredobbelt drab, er dog ikke omfattet. Han har nemlig allerede afsonet over 20 år og har derfor haft mulighed for prøveløsladelse flere gange – dog uden held. Hver gang er han blevet afvist af myndighederne, senest efter vurderinger fra Kriminalforsorgen.

Livstid skal være det tungeste

Ifølge politikerne bag reformen handler det om at genskabe troværdighed og proportionalitet i retsvæsenet. Mai Mercado påpeger, at det har skabt forvirring og frustration, at folk med 20 års narkodomme reelt sidder længere end nogle livstidsdømte. Hun understreger, at livstid bør være den tungeste straf, Danmark kan idømme.

Den nye strafreform får betydning for både nuværende og fremtidige livstidsfanger og markerer en markant stramning i dansk strafferetspraksis.

Læs også

Ads by MGDK