Der vil ikke være en direkte erstatning.
Lige nu læser andre
TV 2’s dækning af årets Tour de France kommer til at mangle en af kanalens mest velkendte stemmer.
Den tidligere cykelrytter og nuværende ekspertkommentator Rolf Sørensen har meldt fra – blot få dage før første etape.
Ifølge TV 2 er der tale om et afbud af privat karakter.
“Afbuddet skyldes private og personlige årsager, hvilket cykeleksperten ikke ønsker at uddybe. Rolf Sørensen slår dog fast, at det ikke drejer sig om helbredsmæssige problemer,” lyder det fra stationen.
Læs også
Chefredaktør for Tour-dækningen hos TV 2, John Jäger, fortæller, at han ikke kender detaljerne bag beslutningen. Alligevel har han forståelse for valget.
“Først og fremmest har jeg selvfølgelig respekt for, at Rolf træffer det valg, der er det rigtige for ham. Vi er rigtig ærgerlige over at skulle undvære ham i kommentatorboksen, men jeg vil ikke blande mig i personlige forhold. Der er der trods alt ting, der er vigtigere end arbejde og Tour de France.”
Han tilføjer, at han er lettet over, at Sørensens tidligere hjerteproblemer ikke er årsagen.
Ifølge TV 2 vil der ikke blive tilføjet en direkte afløser for Rolf Sørensen. Kommentatoropgaven fastholdes af Dennis Ritter, der får selskab af eksperterne Emil Vinjebo og Christian Moberg. Også Lars Bak vil indgå i dækningen, når det er relevant.
Årets Tour de France starter lørdag den 5. juli..